Nedenfor følger noen sitater fra det som har stått i avisene i distriktet om Øvrebø

Christiansands Stiftsavis 22. august 1871:

”Den seterdalske hovedvei”: er noenlunde jevn til Mosby, men ”Den 3 mil lange strekning fr Mosby til Kilefjorden er en uafbrudt kjede av bakker, hvilket er så meget mer beklagelig som her foregår en overmåte stor færdsel av tunge lass. Efter forlydende går det i den nedre del av veien optil 100 heste om dagen, og i gjenomsnitt visst ikke under 50 heste daglig. For mindre ferdsel bygger man jernbaner, men her hos oss er end ikke gjort så meget som at forbedre den nederste halve mil ved Mosby, hvortil dog skal være let ardgang. Den tunge ferdsel av skogen produkter som fra Øvrebø og H ægeland skal befordres nedad til søen, må her slæbes opad mange kleve, så som Myrbrotkleven, Knutsklev, Skottedalsklev og Bueklev hvilke ved omlægning til dels eller ganske kunde undgåes.

Det er betegnende at, alene i Skottedalsklev, skal det være fast regel, at en forsigtig kjører lader hesten hvile 14 – fjorten – gange forinden lasset kan trækkes fra bakkens fod til toppen av samme og har han den rette omhu for hesten, så giver han måske også en håndsrekning når det kniber –”.

Fædrelandsvennen 1.februar 1886:

For nogle aar siden blev der i Øvrebø oprettet en frivillig fattigpleie som, seet hen til sognets Økonomiske kaar, har baaret gode frugter, men da de fattiges antal er stort, og trangen har med de tiltagende flaue tider forøget sig, optog Øvrebø Venstreforening spørgsmaalet: Hva kan der gjøres for at fremme den frivillige fattigpleie?

Man har nu afholdt en basar. Folket ofrede flittig paa lykkens alter, og straks havde man saa mange nummere at trækningen kunde begynde. Da man havde utloddet 20 gjenstande, besluttede man at selge de resterende varer. Dagen begyndte at helde, og provst Thorkildsen holdt paa med at stelde sig til for at forlade forsamlingen, men forinden at hanreiste, sagde han nogle hj ærtegribende ord og paalagte forsamlingen ikke at betragte sin sjæls salighed som et lykkespil, men meget mer bearbeide sin saliggjørelse med frygt og bæven. Derefter solgtes de gjenværende sager, og budene gikk livlig for sig.

Fædrelandsvennen, trolig 1887:

Tirsdag afholdtes en basar på Trættemonens skolehus til fordel for den private fattigpleie i Øvrebø. Efterat stedets sogneprest i en kort tale havde lagt den talrige forsamlede skare paa hjerte hvor nødvændigt, men ogsaa hvor glædesfuldt det er at øve barmhjertighed, begynte den egentlige forretning. Der inkom et beløb af kr. 220,26. Øvrebø Sangforening sang. Sangen var en sand forfriskning og paahørtes af de mange tilstedeværende i den største stilhed.

Fædrelandsvennen, 9. mars 1889:

Et gruelig ulykestilfælde tildrog sig i Øvrebø ionsdags, idet lensmand Hans A. Lie mistede sin høyre haand i hakkelsmaskinen. Fingrene og haanden blev hakket i beder helt op til haandleddet, og armen helt op mod albuen forfærdelig forklemt mellom rullerne. Maskinen dreves ved hjelp av saklt hestevandring, og hva der ikke lidet bidrog til at forværre uheldet ved at hesterne blev skræmt af nødskriget og ikke vilde lade sig stanse. Da maskinen var af ældre konstruktion med faste ruller, var det først efter omkring et kvarters tid man fik armen befriet ved at slaa maskinen i stykker.

Der vil blive et følelig tab for en mand i en lensmandstilling at miste sin høire haand.