ÅRSSKRIFT 2001 – ØVREBØ PRESTEGÅRD

12/03/201813/03/2018
by Kristioffer Berntsen

Øvrebø prestegård

ble skilt ut som egen gård i 1758.

Her er et utdrag fra beskrivelsen av grensene som ble bestemt sammen med naboeiendommene. Et godt eksempel på formuleringer og skrivemåte i den tids offentlige dokumenter.

(Avskrift av Osmund Øvrebø’s avskrift): No. 20 F5 24 shilling 1759.

Christian Fridriksen kongelig majestets sorenskriver udi Mandals amt gjør vitterlig at Anno 1759 den 10. juli blev efter requisision af Capelan velerværdige hr. Henrich Fordal som er blevet benificeret en halv hud gods udi gaarden Øvrebø og ligesaa meget udi gaarden Sangesland.

Rettens middel sat og betjendes med efterskrevne 6 laugretsmænd: Lensmand Ole Rollestad, Nils Kristensen Engeland, Gunder Olsen Homme, Ole Alvsen Li, Tolli Anstenson Li, Anders Endresen Horridsland.

Hvor da for Retten fremkom velbemældte hr. Fordal, som gav til kjende at han har requireret denne forretning, dels for at oplyse hvor meget af Mensalgodset der er blevet ham tildelt, dels for at bevise i hva stand han har modtaget samme og dels for at godtgjøre hva udgifter hidentil er medgaaet her udinden hvorom han og havde innvarslet de forrige brugere af Mensalgodset, nemli: Nils Berendtsen og Anders Halvorsen Øvrebø, samt Bærent Gundersen Sangesland hvilke samtlige mødte til stede, blev da først fremlagt en ved Rettens middel holdende Udbytningsforetning paa Mensalgodset dateret 13 okt. 1758, som blev oplæst og af samtlige Benificiarius, samt af Øvrebø og Sangeslands i alle dele vedtaget og af enhver vedkommende uryggelig skal holdes og bruges efter deri udskrevede udbytning som saa lyder:

Anno 1758 den 13 okt. blev sorenskriver med rettens middel samlet til en lovlig udbytningsforetning i mellem hr. Capelan H. Fordal og bønderne paa gaardene Øvrebø og Sangesland, hvilken foretning nu sker til den ende at Benificiarius bemelte hr. Fordal kan nyde tilbørlig udbytning udi ager og eng med videre til Mensalgodset, en halv hud i Øvrebø og en halv hud i Sangesland og møtte nu bemelte hr. Hendrich Fordal paa den ene side og opsidderne Nils Bærentsen og Anders Halvorsen Øvrebø og Bærendt Gundersen Sangesland hvilke samtlige nu blev enige om at til Mensalgodset er skedt følgende udbytning, nemlig: angaaende den halve hud i Mensalgodset udi Øvrebø er strekningen saaledes vedtaget: Byttet begynder fra en stor sten kaldet Webranstenen som er vedtaget endestav for gaardene Øvrebø, Sangesland, Homme og Mushom. Derifra gaar strengen til Skirebjerget ved Hallands kjønne hvor en sten er sat, der fra i Langaasstenen hvor en ganske lige strekning er, fra Flotmyrstenen gaar strengen lidet skraa til en sten kaldet Maalvolstenen, derfra til en sten som staar i vester enden av Heilundsvollen, derfra til en sten i Haldalstykket mest ved Kaaldageren i Bastureinen, derfra til en sten i øvrekanten av Reinen, derfra til 2^de stene i ydre og øvre ende av Skriageren, derfra til en sten kaldet Kalvestenen, derfra til Gaffelstenen som er endestav for Øvrebø og Li, hvilke bemelte endestav Gaffelstene gaar ganske lige. Dog er her det at agte at til Mensalbruget følger over vedtagne streng en del av 2^deSlaattemyrer kaldet Skolandsmyre og Kalvemyren hvor av hald Kalvemyren følger til Mensalgodset og av Skolandsmyren følger en del til Prestebruget og en del til Bondegodset og er samme slaattemyre nu ved børlig blevet udstenet, dette bemeldte vederlag har Mensalgodset nødt fordi samme syntes at være noget ringere ud i ager og eng end Bondegodset; men i øvrig er denne streng vedtaget at skal uryggelig holdes saa vel nu som i eftertiden. Dernest mellem Mensalgodset og Sangesland og Bondegodset samme steds er Byttet vedtaget saaledes fra den ovenmeldte endestav Webransstenen følger en lige streng strekning med Hommemanden til en sten kaldet Langaasstenen, som er en endestav fra Mensalgodset og Bondegodset i Sangesland, fra Langaasstene gaar en lige strekning til Kraasegen (?) på Røiaasen hvor og en sten er sat derfra i nordkanten fra Røiaasen, derfra til en sten paa Svoene ved Sangeslands Ødegaard, derfra til en sten i Rødningsvollen, som er den anden endestav mellem Mensalgodset og Bondegodset Sangesland, og derfra følger strengen med gaarden Li til den ovennevnte endestav Gaffelstenen. Hvilken strækning er vedtaget at skal uryggelig holdes i henseende til skov og bytte angaaende ager og eng, skog og slaatte er ved Lodkastning tilfaldet Mensalgodset som følger nemlig: 2^de agre og noget i den 3^desaa som den store kirkeager af 1½ Tnds saa, den lille kirkeager af ¼ Tnde saa og noget over 3 Nottungs saa ud i heiageren som er udstenet. Dernest angaaende Hjemmejordet er Mensalgodset tilfaldet al den eng som ligger paa nordsiden af Bækken untagen Lievolden og Renene paa nordsidene af agrene. Rugageren og Stueageren samt et lidet Braad indtil Buebedet. Dessuten er Mensalgodset tilfaldet paa søndre siden af Bækken et stykke av en vold kaldet Storevold som er fra bondegodset udstenet. Angaaende du- og skoveslaater er Mensalgodset tilfalden halvparten i Ødegaarden som er udstenet, og halvparten i Lonemyr som er udstenet. Angaaende Quernesteder er aftalt at til Mensalgodset skal tilhøre en af de 3 kvernesteder som nu er, hvilke kan udvelges. De øvrige 2 kvernesteder nyder bønderne paa Øvrebø og Sangesland nu hver sin part saaledes som de til forn har haft samme. Ligesaa er aftalt at Beneficiarius paa Mensalgodset skal nyde Buvei med sidt kreatur omkring Flotmyrkjilen til sin Buskov, men aldeles ingen beide eller skade gjøre Bondegodset videre end som nødvendig behøves til buvei, og til vederlag derfor nyder Bønderne paa Øvrebø felles fiskeri med Presten, lige som av gammelt. Endnu er aftalt ang. gjæring for deres jord at enhver holder forsvarlig gjærde. Alt saaledes sluttet og contraheret er samt af os og efterkommere i(?) brødelegen holdes og efterkomes som Rettens middels overværelse, ingaaet på gaarden Øvrebø 13. oct. 1758.