Veiforbedringer, veiomlegging, nye veier og broer.

Øvrebø’s politikere har vel vært kjent for, også utenfor kommunenes grenser opp gjennom tidene, å være ivrige for å få bygd ut et godt og rasjonelt veinett i kommunen. En rask gjennomblading av protokollene bekrefter dette. Det var visselig også positivt for Øvrebø at O.S.Ilebekk gjennom sin ordførertid var medlem av Veinemnda i fylkestinget. Veistrekninger som for oss i dag er selvfølgelige, er blitt til etter hard kommunal økonomisk prioritering og pågående politisk press både på fylkets og statens vegbyråkrater.

Veien Homstean – Stallemo – Åsen med nedleggelse av deler av Mushomvegen, veien Rollestad – Kirkebroa, veien Lie sag – Klomra, veien Horrisland – Fjellestad, veien Engeland – Røyknes, veien Vehus- Krogan – Lolandsbakken og veien Engelsvann – Stølen, og senere Skarpengland – Vikeland, og enda flere, har alle sin plass i protokollene, og er hver for seg en del av vår lokale historie. I Fylkestingsprotokollen for 1917, 1918, 1919, 1922, 1925 og 1932 finner vi disse veiprosjektene og enda noen flere i tillegg, som saker med framlegg til vedtak om både fylkes- og statstilskudd. Likeså veien Langeland i møte med Røyknesveien – som utløste store diskusjoner med Hægeland. Ikke minst bør vi ta med strekningen Reiersdal – Histøl – Tjomsås – Grindland, med vei til Ropstad. Den skapte ganske mye brev- og vedtaksutveksling mellom Øvrebø og Hægeland som den gang var selvstendige kommuner. I protokollen av 30/12 1914, er sluttsatsen på denne saken: » – Når Øvrebø for det første overtar sin andel af vedlikeholdet paa gjennom-gangsveien Reiersdal – Histøl – Tjomsaas – Grindland, hvilket vel efter vor mening i størst grad kommer Hægeland herred til gode – mindst Øvrebø – , og dernæst overtar vedlikeholdet på Robstadveien, der nesten utelukkende blir til gavn for Hægeland, saa forkommer det os, st der kan være spørgsmaal, om det ligger inden rimelighedens grændser, at Øvrebø atpaa skal ha veihold inden selve Hægeland herreds grændser. Naar imidlertid flertallet af Hægelands herredstyre ikke kan akseptere vor betingelse, saa – for at forhindre, at 2 saa betydningsfulle veianlæg, ser paa en mærkelig maade er koblet sammen skal kjøres i grøfta – besluttedes i dag enstemmig: Den under 25. august sidstleden i punkt 1 satte betingelse for at overtage vedligeholdet af Ropstadveien inden Øvrebø herreds grændser frafaldes herved. Vedligeholdet af denne andel af veien overtages  altsaa uden byttehandel med Hægeland.»  Jo, her synes jeg Øvrebø viser både storsinn og velvilje overfor sin nabo Hægeland. Jo, veier, det være seg  nyanlegg, ombygging, vedlikehold og annet skapte som regel debatt både i bygdemiljøet og kommunestyret.

Med tanke på debatt om privatisering av offentlige gjøremål går det klart fram at veivedlikeholdet på den tiden, både sommer og vinter, var ute på anbud og det var svært ettertraktet arbeide. Det var lensmannen, antakelig i kraft av sin stilling, som la fram alle anbudene og sin instilling for herredstyret.

Det står å lese 17/6 1912: » at lensmannen i Øvrebø og Hægeland i følge Stortingsbeslutning af 16. april og kgl. Res. af 10. mai, fra 1. juli d.å. skal oppbære fast løn kr. 750,- aarlig»                               

Den 2/6 – 20, sak 1, står det: «Ved skrivelse av 15/4 d.aa. hev Vest-Agder Vegkontor forlangt uppgaave yver dei vegar som kan tenkas bygd eller ombygd i komande 20 aar.»   Det er ikke bare i våre dager at det kreves  «langtidsplanlegging», men det er også klart at en slik uttalelse fra kommunen skapte egasjement blant bygdefolket.

Automobil-kjørsel på smale og dels dårlige veier.  

Den 29/10 – 09, sak 61: «Rundskrivelse fra Departemnentet hvori forlanges  herredstyrets udtalelse om brugen af motorvogn og hvorledes denne drift forenes med anden landeveistrafik. Det er liden erfaring man hidtil har om brugen af motorvogn i det kun enkelte automobiler der en gang i mellom kjører paa  landeveien, men efter hva man har erfaret ved at møde disse, er der al  opfordring  til at paalægge førerne af disse at bruge den største forsiktighed  under kjørsel paa disse kurvede veie og at standse naar kjørende med heste  der viser tegn til rædsel mødes. Om nytten ved brugen og indflydelsen paa  veiens vedligehold har man for liden erfaring for at kunde udtale sig om.»  Den 11/11-11, sak 62: «Skrivelsen fra sognepræsten til amtet af 27. september d.aa., med amtmandensens paategning af 12/10 og sognepræstens skrivelse til herredstyret af 16/10 d.aa. hvori han henstiller at tage under overveielse om at automobilkjørsel  paa veistrækningen fra Krossen til Øvrebø bør forbys. – Herredstyret er enig med prosten i at omhandlede veistrækning egner seg  lidet for automobilkjørsel og det kan til dels være trangt at komme forbi om man mødes der, men da dette er et ganske kort stykke der ikker saa særlig  stort trafikeret og man har erfaring for at automobilen har været til nytte for hurtig at skaffe lægehjelp finder herredstyret ikke for tiden at kunde undtage nevnte veistykke dfra den givne tilladelse til automobilkjørsel.»

Men det endret seg etter hvert. Den 6/4-22 sier kommunestyret: «Samrøystes udtaler  herredstyret seg for at me ikkje finn noko grund til aa forbjode bilkjøyring paa Røyknesvegen, naar allle andre brygdevegar i sokni er opne for bilkjøyrsel, og me hevandre bygdevegar som høver mindre for  bilkjøyrsel hell Røyknesvegen.»

Husk at det er høyrekjøring!

Amtmannens tillegg til politivedtekter for kommunen: «Som politivedtekter  for herredet fastsettes at kjørende og ridende (heri  inbefattet cyklister) plikter paa alle offentlige veier at benytte høyre side av  veien i alle kurver, svinger og på steder hvor utsynet framover er hindret.»   Kommunestyret sa 1/7-16: «Amtmandens forslag bifalles.»

Om igangsetting av ordinær og organisert rutebiltrafikk:

Smale og til dels dårlige veier til tross så var det både ønsker og initiativ for å igangsette rutebiltrafikk. fra den 4/5-12, sak 16, kan vi lese i protokollen: «Skrivelse fra Amtmanden av 27. april d.aa. hvori udbedes herredstyrets  udtalelse i anledning ansøkning fra Vognmand Hægeland i Kristiansand om tillasdelse til sette i gang en automobilrute med vekselvis afgang fra  Brandsvold i Finsland og Foss i Bjelland mellom disse steder og Kristiansand. Herredstyret er enstemmig om at anbefale at den omsøgte tilladelse meddeles indtil videre.» Videre i sak 3, den 15/1-16 viser protokollen følgende: «Udsatt sak. Ansøgning fra komiteen for bilruten Aaseral – Kristiansand om at garantere indtil 11% af et muligens underskud.  Enstemmig besluttedes: Herredstyret garanterer indtil 5% af et muligens  underskud paa omhandlede bilrute for et tidsrum af 4 aar.» Men det var flere som ville drive rutebiltrafikk. Den 10/10-22, sak 11: «Søknad fraa sjaafør Alfred Ilebekk om igangsetting av bilrute Kristiansand – Øvrebø anbefales mot 1 røyst. Men der henstilles til søkjaren om det ikkje  kunde imøtekome det ønske at benytte doble dekk paa baghjulene daa storparten av Setesdalsvegen er grusveg.» I samme møte sak 12 sier kommunestyret videre: «Søknad fraa Oskar Johnsen Mosby om igangsetting av kombinert post-,  person- og varebilrute på strækningen Mosby – Øvrebø kirke – Greibesland – Hægeland – Homstean og tilbake kunde ikke anbefales paa grund af at det  vil i saa tilfelde verte inskrenking af postforbindelsen. Likeledes er ikke veien i den stand at det kan anbefales.» Den 14/12-22 sier kommunestyret: «Det  henstilles til fylket om aa faa bidrag til aa rette paa nogen af de verste  kurvene (fjeldskjæringer) paa Hovedveien, af dei penger som er avsett av bilavgiften daa det no vil verta auka biltrafikk (fast bilrute).» 

Også på denne tiden og videre framover, synes det som om kommunestyret mottar mange skriv, henstillinger og direktiver både fra amtmannen (fylkesmannen), de forskjellige departementer og andre oppnevnte komiteer. Så dette er ikke t fenomen som har dukket opp i den senere tid. Jeg kunne tatt med en lang rekke, men nevner her bare tre. I protokollen fra den 12/3-17 står det: «Uppmoding fraa departementet um no i desse gode tider aa setje av pengar til aa møde arbeidsløysa i nedgongstider som vil koma.»  Videre i møte den 16/1-20, sak 3 står det: «Søknad fraa «Hungersnødkomiteen» um bidrag til lindring af naudi i dei krigsherja landi.» Samrøystes vart vedteke: Av herredskassa løyves samrøystes kr. 200,-, beløpet vert aa føra upp paa  komande budsjett.»  Den 12 januar 1920, sak 13, behandler kommunestyret et skriv fra «Arbeidsledighetskomiteen» – «um aa setje i gang nødsarbeid for dei som gjeng arbeidsledige. Desse arbeida fyreslær dei aa setje i gang: 1: Pukslaaing paa grusveg.  2: Retjing av skarpe kurvar på hovudvegen. 3: Vedhugging og rydding i  Gamleheimskogen. 4: Planering av leikeplassen ved Mylla skule. 5: Graving og legging af springvann til Ilebekk skule samt utfylling af leikeplassen.»