Edruelighetsforholdene og Samlagsavstemningen  (Vinmonopolavstemning)

I sak 188 – 24/9-07 leser vi: «Foranlediget ved skrivelse fra distriktslæge Ingvald Hansen angående  edruelighedssagen besluttedes herredstyret enstemmig at udtale: «Da det  inden dette herreds grendser ikke er tillat at oprette eller drive noget udsalg  af brændevin eller anden rusdrik og da erfaring har vist, at brændevins-samlags forsendelser af brændevin har vært til skade for edrueligheden,  anmoder herredstyret  regjeringen om ved aprobation af samlagsvedtekter  eller ad lovgivningens vei at foranledige, at der forbydes vedkommende  brendevinssamlag at forsende brændevin til landdistriktene efter skriftlig  rekvition, saa at brændevinshandelen og den følger saavidt mulig kan blive  indskrenket til den bykommune hvis stemmeberettigede opretholde  brændevinssamlag. Denne beslutning oversendes Den Norske Regjering.»  På foranledning av skriv fra Amtmanden om at Alkoholkommisjonen har anmodet om uttalelse fra de enkelte kommuner og offentlige tjenestemenn om edruelighetsforholdene og om overholdelse av alkohollovgivningen, særlig om smughandelens utstrekning. Kommunestyret uttaler i sag 65 – 14/12 – 10, enstemmig: «Edruelighedsforholdene her er gode, og smughandel eksisterer ikke.» I sak 55 – 25/9 – 13, leser vi: «Fra Vennesla herredstyre var oversendt en enstemmig beslutning som  forslag til udtalelse  i anledning den forestaaende avstemning om  Kristiansand Samlag (Vinmonopol) med anmodning til herredstyre at give  den sin tilslutning. I anledning samlagsavstemningen i Kristiansand S i høst  udtaler Øvrebø herredstyre som sin mening at det vil være til fordel for  ædrueligheden paa landsbygden om samlaget blev nedlagt.» I dag snakkes og skrives det jo en del om å medvirke til å få åpne Vinmonopol i Vennesla kommune.

Øvrebø og Verdenskrigen 1914 – 1918

Ja, hvem husker eller vet noe om den, det er jo så lenge siden, og selv om hele 36 stater eller land var med i krigen på en eller annen måte, så er det jo rett at både Norge, Sverige og Danmark var nøytrale. Dog allikevel, Øvrebø og kommunestyret måtte foreta flere tiltak for å kunne møte eventuelle uventede situasjoner. Mye av dett framgår av protokollene, og vi tar med noe av dette. La oss først ta med et vedtak fra kommunestyremøtet den 15. juni 1905: «I anledning af den forhaandenværende utrygge  politiske stilling inden vort  land, besluttedes paa kommunens regning at indkjøbe 100 tønner rug. Over sammes anvendelse til ubemidlede bliver senere at bestemme.» – enstemmig sak 48 – 518 – 1914: «Grundet krigen mellom Serbien og Østerrige og de kritiske sider med hensyn til forsyning med madvarer besluttede herredstyret paa Øvrebø kommunes  regning at indkjøbe 100 sekker mel eller 100 Tønder kornvarer, hvede eller rug, saafremt det kan opdrives det fornødne penger dertil.» Videre sa formannsskapet i møtet 25/8-14 blant annet: » – Da det forlyder at her blant folk er adskillig trang for sammalet rugmel besluttedes at de 20 sekker kommunen har af denne slag kan sælges for kr 19,. pr.  sæk. Da mange er i trang for denne slags mel maa største salg til en familie kun være 1 sæk og videre nedover 1/2 og 1/4 sæk efter familiens behov.»  Samme dag besluttet kommunestyret følgende: «Skrivelse fra Amtmanden om at yde kommunal støtte til familieforsørgere  som er udmobiliseret paa en saadan maade at det ikke faar karakter af  fattigunderstøttelse.»  Kommunen nedsatte en to-manns komite til dette, hvor det i vedtaket heter: «– Det bemerkes at saadan støtte ikke skal ha karakteren af   fattigunderstøttelse, men som en erkjendtlighed for vakthold for land og kommune.» Den 7/8-14 ble det av formannsskapet, på oppdrag fra amtmanden, oppnevnt et kommunalt provianteringsråd på tre medlemmer. Dette ble av departementet oppløst så sent som 1/1-24. Dette provianteringsrådet gjorde et stort og omfattende arbeide i den tiden, og kommunen tok opp lån for at den til enhver tid hadde et tilstrekkelig beredskapslager av «alle fornøden- hedsartikler.» Jo, det er tydelig at verdenskrigen nødvendiggjorde visse tiltak også i Øvrebø, selv om det var mest i Sentral- og Øst-Europa selve krigshandlingene foregikk. I 1916 hadde Øvrebø 813 innbyggere.

Markering og feiring av 100-års dagen for Rikets  grunnlov – Den 17.mai 1914. 

De urolige tider til tross, også i Øvrebø feiret folket Eidsvollsverket fra 1814. Dagen var 17. mai 1914. Fest-prekenen ble holdt i Kirken av presten Vindenæs fra Kristiansand. (Vår egen prest forrettet i hovedsoknet.) Det var første gang det lød orgelmusikk fra nytt orgel i kirken. Etter bevertning i kommunegården (staten hadde nå solgt prestegården til kommunen), fortsatte en med tale for dagen v/ ordfører Lars Røyneland, tale for Fædrelandet v/ lensmann Olav Bjerland, og om folkelivet før og nå v/gårdbruker John Føreland og om Fædrelandskjærlighet v/kommunestyrerepresentant og trelasthandler Olav Osmundsen Øvrebø. Det hele foregikk i kirken.

Misnøye med, eller dårlig kontakt mellom de folkevalgte og bygdefolket – krav om bedre referat i avisene.

Fra kommunestyrets protokoll av 11/4-08, i sak 243 kan vi lese: «Skrivelse fra tidligere ordfører Lars Røyneland af 28. februar d.aa. om at han anser det stemmende med tidene og af interesse for vælgerne at der i avisen  refereres et utdrag af hvad der i kommunestyremøderne forhandles og  besluttes, saaledes som der under hans fungsjon som ordfører er forholdt, og i tilfælde den nuværende ordfører ikke er villig dertil, i lighed med den forrige, foreslaar jeg herved at herredstyret paa en eller anden maade foranstalter at dets forhandlinger i lighed som før bliver offentliggjort i Fædrelandsvennen.»

Kommunestyret uttalte følgende: «Herredstyret har intet i mot at uddrag af dets forhandlinger og beslutninger bliver referert i avisen om der måtte være nogen som vilde udføre dette ved  leilighed og uden betaling, men man anser det ikke saa paakrevet at der bør  ansettes nogen referent med løn der altsaa blev en ny udgift som tillæg til de mange vi har nu.»  – enstemmig.

Men misnøyen vedvart og fra samme protokoll i sak 27 – 30/5-10 leser vi videre: «Skrivelse fra Bernt Johan Iglebæk med henstilling til herredstyre at foranstalte regelmessig referat af herredstyrets forhandlinger efter møderne inført i  Fædrelandsvennen, selv om en referent maatte ansettes med løn.»  Kommunestyret uttalte  denne gang følgende: «Herredstyre har tidligere faaet saadanne henvendelser, men har troet at man bør være forsiktig med nye  udgiftsposter på budsjettet. Om de end kan synes noksaa smaa saa vil de  aligevel gjøre sin virkning og man har hittil beflittet seg paa i den udstrekning tid og leilighed har tilladt at referere et udrag af de beslutninger som kan antages at have interesse for vælgerne, og dette vil man selvfølgelig ogsaa for  den tid af aaret som er tilbage beflitte sig paa. Ved anstundende valg kan  mulig intræffe forandringer der kan komme til at afhjelpe de nj forfindende mangler i denne henseende.»  – enstemmig.

Men fortsatt kunngjøring, om statlige og andre forordninger, opplest fra kirkebakken.

Når man leser det rett forestående ønsket fra innbyggerne om en mer omfattende informasjon, er det med en ikke liten undring en kan lese følgende fra kommunestyreprotokollen av 16/8-11, sak 36: «Rundskrivelse fra Det kgl. Justis- og Politidepartement af 27. juni d.aa. om at afgive udtalelse om det ansees  paakrevet elle ønskelig at der indføres en anden kundgjørelsesmaade i stedet for læsning fra kirkebakken.» Kommunestyret svarte, riktignok med 6 mot 5  stemmer følgende: «Den nuværende kundgjørelsesmaade ønskes bibeholdt.»