Veiforbedringer, veiomlegging, nye veier og broer:

Øvrebø`s politikere har vel vært kjent for, også utenfor kommunens grenser, opp gjennom tidene, å være ivrige for å få bygd ut et godt og rasjonelt veinett i kommune. En rask gjennomblading av protokollene bekrefter dette. Det var visselig også positivt for Øvrebø at O.S.Ilebekk gjennom hele sin ordførertid var medlem av veinemnda i fylkestinget.

Veistrekninger som for oss i dag er selvfølgelige, er blitt til etter hard kommunal økonoomisk prioritering og pågående politisk press både på fylkets og statens byråkrater.

Veien Homstean – Stallemo – Åsen med nedleggelse av deler av Miushomveien, veien Rollestad – Kirkebroa, veien Lie sag – Klomra, veien Horrisland – Fjellestad, veien Engeland – Røyknes, veien Vehus – Krogan – Lolandsbakken og veien Engelsvann – Stølen, og senere Skarpengland – Vikeland, og enda flere, har alle sin plass i protokollene, og er hver for seg en del av vår lokale historie. I Fylkestinsprotokollen for 1917, 1918, 1919, 1922, 1925 og 1932 finner vi disse veiprosjektene og enda noen i tillegg, som saker med framlegg til vedtak om både stats- og fylkestilskudd. Likeså veien Langeland – i møte med Røyknesveien – som utløste store diskusjoner med Hægeland. Ikke minst bør vi ta med strekningen Reiersdal – Histøl – Tjomsås – Grindland, med vei til Ropstad. Den skapte ganske myue brev- og vedtaksutveksling mellom Øvrebø og Hægeland som den gang var to selvstendige kommuner. I protokollen av 30/12 1914, er sluttsatsen på denne saken: » – Når Øvrebø for det første overtar sin andel af vedlikeholdet paa gjennom-gangsveien Reiersdal – Histøl – Tjomsaas – Grindland, hvilken vei efter vor mening i størst grad kommer Hægeland 

herreds til gode – mindst Øvrebø –  og dernæst overtar vedlikeholdet på Robstadveien, der nesten utelukkende blir til gavn for Hægeland, saa forekommer det os, at der kan  være spørgsmaal, om det ligger inden rimelighedens grænser, at Øvrebø atp-aa skal ha veihold inden selve Hægeland herreds grændser. Naar imidlertid  flertallet af Hægelands herredstyre ikke kan akseptere vor betingelse, saa – for at forhindre at 2 saa betydningsfulde veianlæg, der paa e merkelig maade er koblet sammen skal kjøres i grøfta -besluttedes i dag enstemmig:  Den under 25. august sidstleden i punkt 1 satte betingelse for at overta vedlikehold af Robstadveien inden Øvrebø herreds grændser frafaldes herved. Vedligeholdet af denne andel af veien overtages altsaa uden byttehandel med Hægeland».

Jo, her synes jeg Øvrebø viser både storsinn og godvilje overfor sin nabo Hægeland. Jo, veier, det var nyanlegg, ombygging, vedlikehold og annet skapte som regel debatt både i bygdemiljøet og herredstyret.

Med tanke på dagens debatt om privatisering av offentlige gjøremål går det klart fram at veivedlikeholdet på den tid, både sommer og vinter, var ute på anbud og det var svært ettertraktet arbeid. Det var lensmannen, antakelig i kraft av sin stilling, som la fram alle anbudene og sin innstilling for herredstyret.

Det står å lese 17/6 1912 – at lensmanden i Øvrebø og Hægeland i følge Stortingsbeslutning av 16. april og kgl Res. av 10. mai, fra 1. juli d.å. skal oppebære fast løn kr. 750,- aarlig»

Den 2/6 1920, sak 1, står det: «ved skrivelse av  15/4 d.aa. hev Vest-Agder Vegkontor forlangt uppgave yver dei vegar som kan tenkas bygd eller oombygd i komande 20 aar.» Det er ikke bare i våre dager at det kreves «langtidsplanlegging», men det er også klart at en slik uttalelse fra kommunen skapte engasjement blant bygdefolk.

Automobil-kjørsel på smale og dels dårlige veier

Den 29/10-09, sak 61: «Rundskrivelse fra Departementet hvori forlanges herredstyrets udtalelse om brugen af motorvogn i det kun enkelte automobiler der en gang i mellom kjører paa landeveien, men efter hvad man har erfart ved at møde disse, er der al oppfordring til at paalegge førerne af disse at bruge den største forsiktighed  under kjørsel paa disse kurvede veie og at standse naar kjørende med heste  der viser tegn til rædsel mødes. Om nytten ved brugen og indflydelsen paa  veiens vedligehold har man for liden erfaring for at kunde udtale sig om.»

Den 11/11 – 11, sak 62: «Skrivelsen fra sognepresten til amtet af 27. sept. d. Aa, med amtmandens paaategning av 12/10 og sogneprestens skrivelse til herredstyret af 16/10 d.aa.  hvori  han henstiller at tage under overveielse om at automobilkjørsel paa  veistrækningen fra Krossen til Øvrebø bør forbys. Herredstyret er enige med prosten i at omhandlende veistrækning egner sig lidet for automobilkjørsel  og det kan til dels være vrangt at komme forbi om man mødes der , men da dette er et ganske kort stykke der ikke er så særlig stort trafikeret og man har erfaring for at automobilen har været til nytte for hurtig at skaffe  lægehjelp, finder herredstyret ikke for tiden at kunde undtagenevnte veistykke fra den givne tilladelse til automobilkjørsel.» Men dette endret seg etter hvert. Den 22/4-22 sier kommunestyret;  «Samrøystes udtaler herredstyret  seg for at me finn ikkje noko grund til aa forbjode bilkjøyring paa  Røyknesvegen, naar alle andre bygdevegar i sokni er open for bilkjøyrsel, og me hev andre bygdevegar som høver mindre for bilkjøyrsel hell Røyknesvegen

Husk at det er høyrekjøring                               

 Amtmannens tillegg til gjeldende politivedtekter for kommunen: «Som politivedtekter for herredet fastsettes at kjørende og  ridende (heri inbefattet cyklister), plikter paa alle offentlige veier at benytte høyre side av veien i alle kurver, svinger på  steder hvor utsynet framover er hindret.»  Kommunestyret sa 1/7-16: «Amtmandens forslag bifalles.»

Om igangsetting av ordinær og organisert rutebiltrafikk»

Smale og til dels dårlige veier til tross så var det både ønsker og initiativ for å igangsette bilruter. Fra den 4/5-12, sak 16, kan vi lese i protokollen: «Skrivelse fra Amtmanden av 27. april d.aa. hvori udbedes herredstyrets  udtalelse i anledning ansøkning fra Vognmann Hægeland i Kristiansand om  tilladelse til at sette igang en automobilrute med vekselvis afgang fra  Brandsvold i Finsland og Foss i Bjelland mellom disse steder og Kristiansand. Herredstyret er enstemmig om at anbefale at den omsøgte tilladelse  meddeles indtil videre:» Videre i sak 3, den 15/1-16 viser protokollen følgende: «Udsatt sak. Ansøgning for komiteen for bilruten Aaseral – Kristiansand om at garantere indtil 5% af et muligens underskud. Enstemmig besluttedes: Herredstyret garanterer indtil 5% af et muligens underskud paa omhandlede bilrute for et tidsrum af 4 aar.» Men det var flere som ville drive rutebiltrafikk. Den 10/10-22, sak 11: «Søknad fraa sjåfør Alfred Ilebekk om igangsetting av bilrute Kristiansand – Øvrebø anbefales mot 1 røyst. Men der henstilles til søkjaren om det ikkje  kunne imøtekomme det ønsket at benytte doble dekk paa baghjulene daa  storparten av Setesdalsvegen er grusveg.» I samme møte i sak 12 sier kommunestyret videre: «Søknad fraa Oskar Johnsen Mosby om igangsetting av kombinert post-,  persom- og varebilrute paa strækningen Mosby – Øvrebø kirke – Greibesland – Hægeland – Homstean og tilbake kunde ikkje anbefales paa  grund af at  det vil i saa tilfelde verte inskrenking av postforbindelsen. Likeledes er ikkje veien i den stand at det kan anbefales.» Den 14/12-22 sier kommunestyret: «Det henstilles til fylket om aa faa bidrag til aa rette paa nogen af de værste  kurvene (fjeldskjæringer) p Hovedveien, av dei penger som er avsett av bilavgiften daa det no vil verta auka biltrafikk (fast bilrute).»

Også på denne tiden, og årene videre framover, synes det som om kommunestyret mottar mange skriv, henstillinger og direktiver både fra amtmannen (fylkesmannen), de forskjellige departement og andre oppnevnte komiteer. Så dette er ikke et fenomen som har dukket opp i den senere tid. Jeg kunne tatt med en lang rekke, men nevner her bare tre:

I protokollen fra møtet den12/3-17 står det: «Uppmoding fraa departementet um no i desse gode tider aa setje av pengar  til aa møte arbeidsløysa i nedgongstider som vil kome.»                                        Videre i møte den 16/1-20, sak 3, står det: «Søknad fra «Hungersnødkomiteen» um bidrag til naudi i dei krigsherja  landi.» Samrøystes vart vedteke: Av herredskassa løyves samrøystes kr. 200,-, beløpet vert aa føra upp paa  komande budsjett.»  Den12.januar 1920,sak13, behandlet kommune et skriv fra «Arbeidsledighetskomiteen»,« – um aa setje i gang nødsarbeid for dei som gjeng arbeidsledige: Desse arbeida  fyreslær dei aa setje i gang: 1: Pukslaaing paa grusveg  2: Retjing av skarpe  kurver paa hovudvegen. 3: Vedhogging og rydding i Gamleheimskogen.  4: Planering av leikeplassen ved Mylla skule. 5: Graving og legging af  springvann til Ilebekk skule samt utfylling av leikeplassen.»