Aase Øvrebø fikk en Poesi/Minnebok til jul 1898. Framover kan du lese mer eller mindre poetisk dikt og sanger som folk rundt 1900 skrev til hverandre:

Aldrig fortvivle, aldrig forsage! Efter de tungeste, mørkeste dage, skinner nok solen en gang.

Øvrebø 3 – 5 – 1901 S. Em (?)

Ungdoms livet det er saa let, det faar man angre paa mangt et sæt, den som giver bort sit unge liv, han faa det angre i al sin tid. 

11 – 3 – 1900 Ingeborg Møllen

Af venner omgivet og blomster belønnet din vei gjennem livet jeg ønsker forskjønnet

D.S.

Mit besste ønske eg til deg sender vor du i verdi deg snur og vender Gud giv at lykka som soli blid maa skjinne for dig di heile ti. Lev altid vel!

Ukjent

Til Aase! Elsk din mand og ei forakt ham. Blir han fuld, saa se at faa lagt ham.

Ukjent

Et ord jeg har tilbage, det er for glem mig ei, gid roser alle dage maa blomstre paa din vei.

Trine Vormebrok

Stilt og kurt som makken gnege. Millom lauv og blom. So det er ei synd eg trege, langsamt Bringa tæres tom. Tanken att og fram seg ruggar, mellom det som er og var. Litti Trøst for blikke skuggar, at dei fyr ein gong var glad.

Elin Bergitt Vormebrok

Kjæreste Aase begribe du kan? At jeg dig ønsker en snild liden mand. En som er morsom, munter og kvik. En som er udenfor alslags kritik .              En som i tøffelen let kan danse.                                                                               En som af kjærlighed neppe kan sanse.

Dessverre var resten av dette lett gjenkjennelige dikt (!!??) revet ut av boka, poeten er også ukjent.

Kjærlighed fra Gud, som en yndig Brud, Kommer smykket til os ned, luk kun op din favn, kom i Jesu navn, Himlen bringer den jo med.

Ukjent hvem som har sendt denne hilsen.

Lad de svundnes dunkle skygge blandes i din foraars lyst og bevare det hele billede i det minderige bryst. Da skal intet håb dig skuffe, ingen vinter skrække dig. Da er vaaren i det indre fager og uvisnelig.

Kitty Møller Herberg Prestegaarden 2-2-99

Petrus sa Paulus var svær at forstaa, man derfor gjør bedst til Ordet at gaa, med Bøn om Guds Aand og Guds Naade. Gjør dette, med rette du kaldes da viis. Dit liv vil forløbe til Herrens pris, og Døden dig være en baade(?).

Øvrebø 22-11-01 John G. Møkjaaland